Idræt På Tværs – Tak for en god sæson
Fredag den 30. marts var den sidste for Idræt på tværs i sæsonen 2007. 70 børn og deres forældre var mødt op for at sige tak for en god sæson.
Vi havde flottet os og lavet hallen om til en lokal kopi af Jumboland med tre store hoppeborge.
Der blev hoppet, løbet og rutschet (og stået lidt i kø) til den store guldmedalje.
Frejlevs nye hoppeland med de tre hoppeborge.
Efter at have hægt i luften i tre kvarter fik hvert barn en slush-ice og det de prestigefyldte Idræt-på-tværsdiplomer blev uddelt sammen med en meget flot Idræt-på-tværs-medalje til alle børn.
Efter medaljeuddeling sagde vi pænt farvel og tak til De instruktører hvis børn er vokset ud af IPT og derfor forlader os efter lang og tro tjeneste: Kim Kjær, Finn Aaen, Christian Hansen og Tina Bjørslev. I skal alle have tak for en meget flot indsats.
- Tak for en god sæson.
For Idræt på Tværs.
Michael Rinder
- Vi ses den anden fredag i september - |